Sådan gør du, hvis pigen ikke vil have sex

Du kender måske scenariet. Du har mødt en sød pige i byen, på studiet eller til salsa. I svinger rigtig godt sammen, og har måske set hinanden et par gange allerede. Måske har I set hinanden mere end et par gange. Uanset hvad, så har du svært ved at føre forholdet videre til det næste niveau.

Der kan være flere grunde til, at en pige ikke vil have sex med dig. Først skal vi naturligvis understrege, at tvang under ingen omstændigheder er en mulighed. Men det vidste du nok godt – du er jo ikke psykopat. Men her er par andre bud på, hvad årsagerne kan være:

Mulighed 1: Hun vil være sikker på, at du ikke udnytter hende

Måske sender du signaler til pigen, som indikerer, at du er en player. Hvis pigen føler, at hun bare er endnu én i rækken, så vil hun naturligvis ikke investere for meget. Det samme gælder i øvrigt, hvis hendes veninder har observeret det samme og advaret hende mod dig.

I det her tilfælde er pigen bange for, at hun bliver til grin, hvis du bare har sex med hende og smider hende som en varm kartoffel efter.

Mulighed 2: Hun har ingen følelser for dig

Godt. Det glæder mig, at du er selvsikker. Det er nemlig årsagen til, at du ikke har overvejet den her mulighed selv. Det kan nemlig godt være, at pigen ikke vil have sex med dig, fordi hun simpelthen ikke har følelser nok for dig. Eller har fået følelser for en anden i mellemtiden.

Mulighed 3: Hun har en klar forestilling om, hvornår I skal have sex

Nogle piger har en helt særlig forestilling om, hvornår de vil have sex med en fyr. Ofte er det baseret på tidligere erfaringer. Det kan for eksempel være, at hun siger der skal gå en måned, mens andre har det godt med sex sammen aften I møder hinanden.

Udfordringer er kun til for at blive overvundet. Derfor får du her et par gode råd med på vejen, som kan hjælpe dig på vej. Du kan kombinere dem, som du har lyst:

Løsning 1: Bliv ved med at prøve

Det første og bedste du kan gøre er, at blive ved med at prøve. Du skal ikke spørge hende om sex, og du skal ikke tale om det overhovedet. Du skal bare vise hende, at du gerne vil have sex med hende. Hvis det glider ud i sandet, så vent et par timer og prøv igen.

Hvis hun siger, at hun ikke er klar, så må du respektere det. Men indtil da skal du bare klø på og tage initiativ.

Løsning 2: Fortæl hende, at du ikke ser andre

Det hjælper helt klart på det, hvis du fortæller pigen, at du ikke ser andre. Men vær ærlig omkring det. Hvis du ser andre, så bare glem alt om den her løsning. Selvom I ikke er kærester, så bryder de færreste sig om bare at være én i rækken. Det her er også løsningen for dig, hvis du har forført pigen i en sådan grad, at hun tror du er en player.

Løsning 3: Frys hende ude

Det her er en af de mest effektive løsninger overhovedet. Faktisk virker den også i mange andre sammenhænge. Som for eksempel, hvis pigen er lidt for tvær eller går dig på nerverne. Teknikken hedder en freezeout og betyder, som begrebet antyder, at du fryser pigen ude.

Svar lidt langsommere på hendes beskeder, vær lidt mere fjern og vis hende, at hun ikke er verdens omdrejningspunkt. Hvis pigen fornemmer, at hun er på vej til at miste dig, så er der er større sandsynlighed for, at hun vil bruge sex som et værktøj for at holde på dig.

Del dine erfaringer med os i kommentarfeltet nedenfor.


2 kommentarer til “Sådan gør du, hvis pigen ikke vil have sex”

  1. Jeg synes det er rart at se i fyre også kan blogge! Især når det her er omdrejningspunktet, det må jo være til gavn for os også 😉 Thumbs up, jeg er dog ikke helt enig i Løsning 3 der hedder Frys hende ude…. Trust me, det vil kun virke hvis i gør det på de helt rigtige måde. Det er vigtigt i ikke sårer hende ved at være en vendekåbe. Sørg for at være tilstede mentalt hver gang i snakker, men når i skriver kan du jo godt forsinke den lidt med et par minutter alt efter hvor hurtigt hun svarer, men du må ENDELIG ikke komme til at fryse hende ude på den måde at hun føler hun bare er luft for dig, for så bliver hun pigefornærmet og finder dig utiltalende og hun vil ikke have mere at gøre med dig fordi hun beskytter sig selv imod at blive såret. Tænk på det sådan her, du fryser hende ude når i skriver og snakker og det sårer hende enten eller hun finder dig mere interessant, hun tør ikke have sex med dig for tænk nu hvis du også frøs hende ude der eller hun finder dig så interesant at hun længes efter dig. Det er et stort sats! Så nej det er IKKE den nemme løsning men den er god hvis du ved hvilken type pige du har med at gøre.
    Håber det gjorde jeg lidt klogere, men bortset fra løsning 3 synes jeg det er en cool side, bliv endelig ved. 🙂

Skriv en kommentar