Parship anmeldelse – dating for seriøse singler

Parship er en kendt, international dating side med fokus på at matche singler med hinanden, ikke bare på et attraktivt profilbillede, men på personlighed, interesser, vaner og forventninger til et parforhold. ‘Parship -hvis du tager kærlighed alvorligt’ hedder overskriften og følges om med ‘Partnersøgning for singler med personlighed’.  Det lyder umiddelbart som en ambitiøs målsætning, men efter test af siden må vi sige at Parship rent faktisk virker til at have fundet en opskrift der fungerer.

Parship markedsfører sig selv som en dating side for seriøse singler. Det ses blandt andet i prisen der ligger mellem 199 og 399 pr. måned for et premium medlemskab. Det har i hvert fald medført at der er knapt så mange meget unge medlemmer og flertallet af brugerne virker da også til at have rimelig godt styr på tilværelsen – ud over de altså lige er single.


Galleri

Personlighedstest afslører din dating profil

Personlighedstest er efterhånden noget de fleste har prøvet, oftest i forbindelse med et job eller en af de mange tests på nettet, og som oftest er en variant af den klassiske Myers-Briggs type-test. Derfor var det med nogen skepsis at vi prøvede Parships personlighedstest, da sandsynligheden for at ramme ind i netop denne er ret stor. Men Parships test er faktisk ret omfattende og avanceret og tager i hvert fald 30 minutter at komme igennem. Ifølge Parship baserer testen sig på 30 års forskning i parforhold.

Testen består af 3 trin. Første trin er en række multiple choice spørgsmål om alt mellem himmel og jord, hvordan du reagerer på kritik, om du sover vinduet åbent, hvad der er vigtigst for dig i et parforhold, alt sammen spørgsmål som man kender det fra mange personlighedstest  baseret på Myers-Briggs og Jung. De næste trin er mere overraskende. Her bliver du blandt andet bedt om at vælge den mest ‘attraktive’ abstrakte figur af to muligheder. Du bliver også bedt om at tolke nogle diffuse billeder som drømme. Der kan ikke være meget tvivl om disse spørgsmål er Freudiansk inspireret psykoanalyse!

Når du har taget testen får du både resultaterne af din test samt en liste med matchforslag. Din personlighedstest er ganske omfattende og afslører fx dit behov for nærhed, om du handler følelses, logik eller instinktivt, hvor feminin eller maskulin du er og en hel masse andre interessante ting. Testen er overraskende præcis og  kan faktisk give en ret mange ‘aha’ oplevelser.

Overraskende præcise matchinger

Så til det interessante, for personlighedstesten skal jo bruges til at finde en kæreste. Parship finder automatisk en liste med matchforslag som rangeres efter en score. Jo højere en score desto bedre passer i på papiret sammen. Scoren er ikke kun udtryk for fælles værdier men også for hvor godt man komplementerer hinanden. Hvis du fx er meget feminin vil du passe godt med en maskulin person. Umiddelbart virker matching systemet rigtig godt. Det var i påfaldende at mange af de profiler jeg fik anbefalet passede godt på tidligere kærester i forhold til profession, alder og interesser. Heldigvis var der også nogle profiler som ikke umiddelbart ville være typen jeg gik efter, så måske kan matchings systemet lede til spændende nye muligheder?

Profilerne var i øvrigt generelt ret interessante. Det virker til at brugerne på Parship generelt er mere veluddannede eller i bedre jobs end gennemsnittet på en almindelig dating side. Parship er helt sikkert ikke en ‘chat side’ for teenagere og unge, men en seriøs dating side.

Abonnement og betaling

Parship tilbyder et basis medlemskab, der kan bruges til at kigge rundt, men ikke til at skrive til andre medlemmer. Vil du det, skal du opgradere til et Premium medlemskab. Her er det værd at bemærke at medlemskabet betales forud og at det desuden forlænges automatisk ved udløb, hvis ikke du opsiger det en måned før. Det vil sige, at hvis du betaler for 3 måneder, så opkræves de på en gang forud og når de 3 måneder er udløbet, så forlænges der med 3 nye måneder. Det bør du være opmærksom på når du skal vælge længden på abonnementet og huske at afmelde dig.

Datingsider.nu’s konklusion

Parship får 3.5 stjerner for en original, seriøs og nok ret succesfuld måde at drive en dating side på. Den relativt høje pris vil med garanti skræmme useriøse profiler væk og sørge for en aktiv og kvalitetsbevidst brugerbase. Det er gratist at tage personlighedstesten og kigge på profiler, men du skal have en Premium profil for at skrive til andre. Men det trækker ned at man har en frist på en måned for at opsige sit abonnement og derfor kan det ikke blive til topkarakterer.