Kraftige skægstubbe, ikke fuldskæg eller glatbarberet ansigt, er vejen til en kvindes hjerte. Det hævder et nyt studie fra University of South Wales. Forskerne viste billeder af 10 smilende mænd til 351 kvinder, hvert billede på fire forskellige måder: Glatbarberet, med 5 dages skægstubbe, 10 dages skægstubbe og med fuldskæg. Kvinderne blev bedt om at rate mændene efter hvor attraktive de var og her blev kraftige 10 dages skæbstubbe den klare vinder.
Kvinderne beskrev mændene med kraftige skægstubbe som mere modne, aggressive, dominerende og maskuline – og som mere attraktive både til en kort affære og til længere forhold.
Studiet kan være med til at forklare hvorfor skuespillere som Brad Pitt og George Clooney, altid i top på lister over mest attraktive mænd, næsten altid bliver set i film med skægstubbe og ikke glatbarberet eller med fuldskæg.
Forklaringen på hvorfor det er sådan er ikke helt ligetil, men eksperter mener at skæg er attraktivt fordi det giver indtrykket af et større kæbeparti og fordi højere mængder af det mandlige kønshormon testosteron, traditionelt er blevet opfattet som ansvarlig for skægvækst.
Men hvis kvinder går efter mænd med skæg, hvorfor ratede de så ikke mænd med store imponerende fuldskæg lige højt?
Det hænger måske sammen med at der var stor forskel i hvordan kvinderne vurderede skægtyper med hvilke andre kvaliteter – ud over hvor attraktive de var. Mænd med fuldskæg blev vurderet til at være de mest dominerende, mest modne og mest autoritære, mest egnede som fædre. Mænd med skægstubbe de mest attraktive og glatbarberede mænd de mindst maskuline, mindst aggressive og mindst modne.
Der er altså noget der tyder på at mænd med fuldskæg måske minder lidt for meget om far eller andre klassiske dominerende mande-arketyper. En typisk patriarkalsk styrende mand med andre ord, hvor skægstubbe er den perfekte mellemting mellem glatbarberet og fuldskæg. Maskulin uden at være alt for dominerende. Moden uden at minde om far.
Det er måske værd at tænke over næste gang du skal vælge hvilket profilbillede du skal bruge på din dating profil? Lad være med at barbere dig i 10 dage, tag billedet og sørg for at dine skægstubbe er tydelige på billedet! Men hvis du gerne vil overbevise om at du er en god potential far, så lad fuldskægget stå.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med BedreBarbering.dk.
Take a walk with me on the wild side….. Lei av å være søt, snill og blond. Jeg har en VILL side som vil UT!