Elitedaters.dk er en niche dating side som henvender sig specifikt til “ambitiøse singler og akademikere”. Det er faktisk et krav at have en videregående uddannelse eller i hvert fald være studerende. For at oprette en ny profil skal man da også som udgangspunkt kun indtaste sin email og vælge sin uddannelse fra en liste.
–> Prøv også Partner Med Niveau – for kræsne singler over 30 år <–
Nåja og det er faktisk ikke nok. Hver medlemsprofil skal ifølge siden godkendes og profiler med klicheer, floskler og dårlige profilbilleder bliver IKKE godkendt. Så er linjen lagt og man kan vælge at være med eller ikke.
Elitedaters stiller krav til medlemmerne om at have en velskrevet profiltekst og et godt billede. Her er ikke en profil med en masse krydser der skal hakkes af, men det forventes derimod at man selv er i stand til at præsentere sig i en spændende profil tekst. Ligeledes slettes der jævnligt profiler der ikke opfylder dette eller som har billeder i profilen som er for useriøse. Resultatet af denne på overfladen ‘barske’ tilgang er en datingside der skiller sig ud på en positiv måde.
Galleri
Elegant og seriøs dating side
Bag det elitære ydre gemmer der sig en dating side der er behageligt fri for useriøse profiler med en masse smileyer og ‘kigger lige’ tomme profiler. Netop de strenge kriterier for at få godkendt profilen gør at de useriøse – og meget unge – sorteres fra og det fungerer faktisk, men det ER elitært og betyder at der nok er en del der vil synes siden er noget intimiderende. Kravet om at have taget eller studere en videregående uddannelse er dog ikke værre end at der er rigtig mange korte, mellemlange og lange uddannelser repræsenteret. Så den elitære profil er nok også en god del provokerende markedsføring.
Det er muligt at oprette en ‘lurer profil’ og kigge lidt rundt før man beslutter sig og når du har oprettet en profil – og blevet godkendt – får du 2 dages gratis medlemskab. Herefter koster medlemskab 99 kr pr. måned med rabat for at betale flere måneder forud. Betaling er altid forud og du bliver ikke automatisk fornyet når dit medlemskab udløber, så ingen ubehagelige overraskelser her. Hvis man vil tage en pause kan man bare lade sin profil være inaktiv.
En positiv side ved Elitedaters er at der stort set ingen falske profiler er og at tonen generelt er rigtig god og respektfuld.
Konklusion
Elitedaters er en rigtig vellykket dating side, som skiller sig markant ud fra konkurrenterne. Sidens elitære indstilling vil nok skræmme nogen væk – og tiltrække andre – men er du målgruppen, så fås det nok ikke bedre end her. Som en naturlig konsekvens af de skrappe krav til medlemmerne er der dog betydelig færre medlemmer online end på de større og bredere dating sider. Men som med med så meget andet i livet er det ikke altid at kvantitet er bedre end kvalitet. Elitedaters får 4 stjerner og misser kun de 5 på grund af de relativt få medlemmer.