“Kærlighed er kærlighed”, er der mange, der siger, og det er da også helt rigtigt. Desværre er der visse former for dating og kærlighed, der bliver udskammet. Her kan du blive klogere på, hvordan du kan forholde dig til det. Læs med! 

Det er en rar tanke, at alle er værd at elske, og at alle former for kærlighed er helt i orden. Uanset hvad for et køn, du er, og hvad for en seksualitet du har, er din kærlighed helt OK. Men der er alligevel visse former for dating og kærlighed, som bliver udskammet i dagens Danmark. Og det kan være udfordrende for de involverede. 

Tabubelagte former for dating 

Der er tabuer omkring mange former for dating. En stor aldersforskel, som fx ved sugardating, er enormt tabuiseret. Forholdet mellem en voksen mand og en ung pige vækker en særlig form for forargelse, hvorimod forholdet mellem en SugarMama og en ung mand vækker andre former for harme.  

Forskellen må nok forstås i lyset af, hvilke former for kærlighed vi forstår som “normale” i vores samfund. Selvom vi lever i et moderne og civiliseret samfund, er andre seksualiteter end heteroseksualitet desværre også tabuiseret. Mange homoseksuelle par undlader at holde i hånden eller kysse offentligt, fordi de risikerer diskrimination og ubehagelige tilnærmelser.  

Hudfarve kan også være en faktor, når det kommer til tabuiseret dating. En vestlig mand og en asiatisk kvinde vækker fordomme i mange, fordi vi har en masse stereotype fortællinger om denne type kærlighed. Det kan være meget skadeligt for parrenes forhold, hvis ikke man ved, hvordan man dealer med det. 

Hvorfor har nogle mennesker fordomme? 

ALLE mennesker har fordomme, det hører faktisk med til vores menneskelige natur, selvom det ikke lyder særlig sympatisk. Det hører med til den måde, vi forstår os selv og andre på, og det er også sådan, vi skaber fællesskaber, hvor nogen er inden for, og nogen er uden for. 

Derfor er det også meget forventeligt, at nogle mennesker bliver trigget af, at nogen dater på en måde, der adskiller sig fra normen. Det kan være forbundet med frygt, fordi det truer ens forståelse af verden, og derfor kan sådanne mennesker blive både aggressive og ubehagelige, hvis de ikke arbejder med sig selv og deres fordomme.

Sådan dealer du med andres og dine egne fordomme 

Hvis du selv oplever, at du har fordomme om andre (og vi har dem alle sammen), kan du prøve at arbejde med det. Find pen og papir frem og prøv at besvare nogle få spørgsmål:  

  • Hvad er det ved den specifikke person og vedkommendes livsvalg, der trigger dig?  
  • Tillader personen sig at være på en måde, som du inderst inde også godt kunne tænke dig at være på?  
  • Har du fordomme om personen, fordi du også er en meget hård dommer over for dig selv?  

Vores domme over andre handler i rigtig mange tilfælde mest om os selv, og sådan kan du heldigvis også tænke om folk, der har fordomme om dig. Prøv at tilgive dem for at være menneskelige og måske endda bange – det har helt sikkert ikke noget med dig at gøre, selvom det kan føles enormt personligt.